Flip Machine 1982 |
Flip Machine blev åbnet i ca. 1974 af libaneseren Crazy Eddie, franskmændene Jean Michel og Serge samt Jean Michel's kone Joseanne. De importerede bl.a. second hand tøj i store partier (bulk) fra NYC gennem leverandøren Lou Diskin. Iflg. pisserenden.com hentede ejerne brugt halvtredsertøj i Amsterdam og USA.
Flip Machine, der ser ud til muligvis at have eksisteret til 2002, lå i butikslokalet umiddelbart til højre for den senere bar "Floss".
I punk-fanzinet Iklipsx nr. 1, 1979, skriver Jesper Reisinger og Camilla Høiby i en opsang til de københavnske punks: "Burde det ikke være givet at vi bandlyste alt hvad der har med færdigsyet 300-400 kr. "punkertøj " fra Flip-Machine og andre vamle steder. Det var da trods alt udgangspunktet at vi under ingen omstændigheder skulle lægge vore kroner hos tøj-pusherne - Ikke alene støtter I nogle idiotiske kapitalistsvin, der tjener fedt på jeres dumhed, I mister også jeres fantasi og evnen til selv at skabe noget.".
I Larsbjørnsstræde lå også pladebutikken GUF og senere i 1980'erne second hand tøjbutikken "Roger", der forsynede midtfirsernes subkultur. Baren Floss i Larsbjørnsstræde åbnede i 1982 og blev i løbet af 80'erne et sted hvor rockmusikere og også delvist post-punkede folk hang ud. Floss var ikke et entydigt punksted.
Af andre markante steder udenfor pisserende-kvarteret bør nævnes boghandlen Haase der lå i Løvstræde 8, som havde en vigtig pladeafdeling, der blev besøgt af punks og post-punks, pga. af deres gode udvalg af alternative udgivelser, bl.a. takket være Jesper Reisinger.
Jeg elskede deres cowboybukser med stjerner! Dem ku man kun få i Flipmachine og så bagefter ned i GUF og købe T-Rex , hi
SvarSletDet var mine forældre som syede dem fra brugte cowboybukser fra USA. Jeg sorterede dem;-)
SletÅrrhh så er du måske indehaver af billeder af dem. Vil så gerne vise mine børn dem ☺️
SletVar de ikke syet med orange eller gul tråd?
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet