tirsdag den 19. april 2011

Nosferatu Festival

Nosferatu Festival plakat 1982

Nosferatu Festival var en dansk undergrundsfestival, der blev afholdt på det hedengangne spillested Saltlageret i København. 2-dages festivalen blev afholdt af to omgange i hhv. 1982 og '83.

Publikum til Nosferatu Festival, 1982
Den første festival der blev afholdt den den 6. og 7. marts 1982 blev efterfølgende udgivet på LP, og dokumenterede bl.a. danske punk, post-punk og gothiske bands som UCR, ADS, Before, Sods, City-X, Fahrenheit, Bollocks, No Knox, Martin and the Martians, Tee Vee Pop, War Of Destruction og Tina Talks, og udenlandske bands som X-mal Deutschland (DE), Das Psycho (SE) og Black Uniforms (SE).

Martin Hall's Ballet Mécanique spillede på den første festival, men medvirker ikke på albummet. Festivalen blev bl.a. arrangeret af Lars Top fra ADS. Festivalens forbillede var punk-venuet "Concert Of The Moment", der blev afholdt i Saltlageret i 1979.

Nosferatu festivalen blev arrangeret for at skaffe midler til "Bagtropper A/S", som var en gruppe af folk, hvis mål det var at støtte alternativ, eksperimenterende musik i Danmark. Samtlige bands på festivalen spillede uden at modtage et honorar.

I 2009 opstod A Scream in the Dark festivalen, der specifikt nævner Nosferatu Festival som en inspirationskilde.


ADS til Nosferatu Festival, 1982
Diskografi
  • Nosferatu Festival - 12" LP Compilation 1982 (Nosferatu Records / NOS1)

Links
Fahrenheit til Nosferatu Festival, 1982
Ballet Mécanique til Nosferatu Festival, 1982 
UCR til Nosferatu Festival, 1982

Nosferatu Festival gæst

Nosferatu Festival LP-cover

Poul Borum's anmeldelse af Nosferatu Festival LP'en. Han tror fejlagtigt at 
danske Fahrenheit er et tysk band.

2 kommentarer:

  1. hvor finder jeg denne LP til at downloade, jeg er fra Brasilien, og jeg laver en artikel om den scene i dit land, hvis du kan hjælpe mig og sende et svar til min email ville jeg sætte pris på det
    rafael1334rafael@hotmail.com
    tak

    SvarSlet
  2. http://www.thefatpunk.dk/index.php?a=2&p=php/danish.php&letter=V

    SvarSlet